16. november
Så vil jeg bare lige sige at ønskelisterne er opdaterede og klare til jul og fødselsdage!
9.august
Så er vi hjemme igen efter tre dejlige uger på Hvaler, og en uge i Minneapolis, USA (Anders). Hvaler bød os velkomne med fantastisk vejr, og vi blev mødt med en sjældent set gæstfrihed. Specielt vores værter, Berit og Jan, var med til at gøre opholdet uforglemmeligt. Den første uge hyggede vi os med Bedstemor og Bedstefar. Ugen efter havde vi besøg af Anna, Magnus, Lene og Jesper fra Brønshøj. Den sidste uge fik vi lejlighed til at genopfriske venskabet med Beate og Ole, som ligesom alle andre vi mødte tog i mod os med åbne arme. Tak for en god sommer!
26.juni
Vi har lige været til familiefest i farum, og det var ligesom sidst år et storslået arrangement med lækker mad, lækkert vejr og lækre mennesker. Vi var desværre nødt til at afbryde weekenden før planlagt pga omgangssyge. Klik på det lille billede for at se det i stor størrelse.
10.juni
Der var sommerfest i vuggestuen i dag, og Sigrid repræsenterede familien - da Viktor ligger med udslæt og 40 i feber...Men hun hyggede sig helt vildt - og hende og Carl kæmpede om hvem der kunne spise flest is.
4.juni
Nu er det weekend og tak for det. Hverdagen er megastresset i øjeblikket fordi Anders kører forsøg der driller hele tiden. Vi er på weekend i Sønderjylland, og vi råhygger med morforældrene. Vi har alle sammen været på genbrugsstationen i eftermiddag - og efterfølgende ude og købe ind. Det var en fest. Ikke mindst fordi der var is til eftermiddagskaffen. Til aften har begge børn spist hver sin femtedel af den roastbeef der blev tilberedt i weberen. Det vakte jubel og beundring hos mormor og morfar. Viktor var meget motiveret for at sove klokken syv, og Sigrid hygger med mormor mens far og morfar får lidt frisk luft.
27. maj
I dag har vi spist udenfor for første gang i denne sæson, og det var fantastisk lækkert. Sigrid og Viktor var ikke til at drive indenfor - før de kom i tanker om at det var fredag (Disneyshow og fredagsslik)
23. maj
Så er en hektisk og dejlig weekend gået. Vi fejrede Annas 30 års fødselsdag med et brag af en fest, hvor alle dansede og hyggede sig til langt på nat.(flere billeder)
Grethe og Christian afrundede deres Jyllands-miniferie i Århus, og vi fik lov til at synge for Christian da han blev 59(?-kan det virkelig passe?)
Sigrid og Viktor nyder meget at være ude i haven - Sigrid siger ofte: "Jeg er så glad i min have far"
19.maj
Tiden går og der sker ingenting med lamberg.dk. Det gør der til gengæld med lambergs. Vi har haft fuld knald på. Sidste weekend var det jo pinse, og den tilbragte vi dels på Æro og dels i Kollund. (til indledning af bukkesæsonen). Se flere billeder HER
Grethe og børnene nyder det gode vejr på terrassen
Hvor pokker er det nu det skal hen???
1. maj
Så er en hektisk weekend gået, og vi ser trætte frem til en ny arbejdsuge. Fredag fejrede vi Grethes fødselsdag, lørdag var Anna og Anders til kajakkursus hele dagen, og søndag var Anders på vagt. Anna var så flink at prøve kapkajakkerne som det sidste inden grillfesten i lørdags, og jeg var der heldigvis til at se det - og Sten var hurtig med kameraet. Det plejer ellers at være Annas job at grine når vi er til kajakroning.
27. april
Lillemor er på vagt og så sidder man her og kan ikke andet - end at lege med hjemmesiden. Vi havde lige besøg af en vvs'er idag der skulle indstallere en ny udendørs vandhane. Da vi foreslog ham at nedlægge det rør der eksisterede og flytte indstallationen ud på den anden side af huset blev han blå i hovedet og sagde at det ville tage flere timer, og i øvrigt havde han ikke reservedelene med - så det skulle han også køre efter - OG den vandhane han havde med var grim(sagde Anna). MANGE problemer. Det endte med at vi blev enige om at en 50 meters haveslange på rulle er billigere end 3 vvs timer og bad ham om at erstatte den gamle der lækkede med en ny frostfri. Det endte med at se sådan her ud:
Og den er altså indstalleret i et beboelsesrum - IKKE i en kælder eller i et skab eller lignende...Tumpe! Helt ærligt - har han ingen faglig stolthed? (jeg sladrer ikke om navnet før jeg har hørt mesters reaktion når jeg brokker mig).
Der er i øvrigt lagt et lækkert billede af de søde børn her
24.april
Vi har haft en forrygende weekend i bagende sol og havehygge - og se lige fars talenter:
Sigrid og Franciska hyggede sig på stranden
22. april
Så fik vi hende at se, og hvor er hun dog yndig! (der er flere billeder i albummet)
21.april
I dag tager vi til Hørsholm for at se den nye bebs - det glæder alle sig til. Der er endelig faldet ro på tropperne igen efter en fantastisk 30års fejring. Vi havde gæster fra torsdag til onsdag! - og vi nød hvert eneste sekund. Anna og Anders er begyndt på kajakkursus i Egå - Anna blærer sig og Anders står for underholdningen....
Sidst weekend var vi i Svendborg for at fejre Runas 30års dag - det var meget vellykket, ikke mindst takket være onkel Jesper der havde meldt sig til at passe Sigrid og Viktor mens mor og far festede. Vi vågnede først klokken 1120 søndag formiddag.. FAN-BLOODY-TASTIC.
Sådan ser man ud på sin 30års dags morgen - tillykke!!
Gæsterne kom velforberedt
Magnus og Sigrid leger skubbeleg i gyngerne
Hygge omkring "havebålet"
Jesper og Viktor tog en slapper i sofaen
8.april
Så er vi i gang med at fejre Annas 30års dag på mandag, Idet alle fra Odense var på besøg i går. Vi hyggede os rigtigt meget, og De Tre Vise Mænd hyggede sig med X-Box og forfriskninger. Se billederne i albummet.
Sigrid og Viktor nyder deres FS til DS
1. april
Vi har været på påskeferie og nydt det - se billederne i albumet. Viktor var hos ørelæge i onsdags og fik lagt dræn i ørene i går, og der væltede pus ud da der blev lavet hul. Det var velindiceret. Nu satser vi på at det er slut med sygdom for denne sæson. Sigrid har været glad for at være i Birkehaven hele ugen, og Viktor var henrykt for at komme i vuggestue i dag. Han er begyndt at tage sine sko i hånden og anlægge et meget insisterende udtryk i ansigtet. I dag drønede vi alle fire rundt i haven og nød solen og varmen - altimens burgerne blev perfekte i grillen.
22.marts
fik en kedelig start på dagen i dag fordi Viktor tog den på hovedet ned i en træklods og fik en flænge på indersiden af overlæben - stakkels pus. Det må have gjort ondt, for han peb længe efter at det var sket. I øvrigt er han afebril nu.. så må vi se hvor længe det varer denne gang.
Det var stort at komme hjem fra Brønshøj og finde denne udsigt:
20.marts
Vi har haft en vidunderlig weekend hos Anna, Magnus, Lene og Jesper i Brønshøj. Lille Viktor har haft feber siden i onsdags, og til aften sagde dr. padkær at nu er det tid til antibiotika igen. Når Viktor bliver rask vil vi have ham til ørelæge og få et bud på om dræn kan hjælpe..
forår på beldringevej
Anna og Viktor har det hyggeligt sammen
pingvinfest
må jeg ikke smide med bacon???
abeshow
Lene og Jesper kan ikke få nok af sæler - som de føler en særlig beskyttertrang overfor
Magnus siger farvel
dyb concentration
Sigrid: "det er Mor der ligger og sover mens far arbejder..."
13.marts
I dag har Viktor,Sigrid og far været på Train sammen med Fransciska og Rodrigo for at se Sigurds bjørnetime. Det var et STORT hit. Bagefter var vi på cafe og fik cola og kaffe - alt i alt en dejlig søndag eftermiddag.
Sigrid fyrer den af til Sigurds bjørnetime på Train
12.marts
I dag sover mor efter nattevagt, så Sigrid og Far tog ud og vaskede bilen og besøgte August (som fejrede at han blev 8 den 4. marts) , Simone, Valdemar, Ingrid og Peter. Det var alletiders, for selv om der er 12 glade 8-årige fødselsdagsgæster i huset, så kan man sagtens få sig en god sludder og en kop kaffe. Sigrid syntes det var fantastisk (og lidt farligt) at være havnet i en fødselsdag med så store børn ved et tilfælde. Hun ville slet ikke med hjem da vi skulle afsted.
Sigrid partycrasher Augusts 8 års fødselsdagsfest
August pakker gaver ud og Valdemar og Sigrid følger med
11.marts
Sigrid er tilbage i vuggestuen i dag for at sige ordentligt farvel. Det nåede hun ikke sidste uge fordi hun var syg den dag der skulle være den sidste. Hun hyggede sig rigtigt meget, og gik hjemmevant rundt og bestemte over de andre børn. Sigrid fik som afskedsgave et rigtigt fint hæfte med en masse billeder af sig selv igennem sin vuggestuetid. Mor er på vagt i dag så vi spiste aftensmaden på McDonalds - en stor succes - der er billeder derfra i albummet. Da vi kom hjem fra vuggestuen var der en lækker poncho fra Mormor til Sigrid i posten - den vakte stor glæde.
verdens bedste Else poserer sammen med Sigrid og Viktor
Sigrid fortæller far hvor glad hun er for sin nye poncho
7.marts
I går var vi ude og nyde det gode vejr på kælkebakken, og Sigrid kunne ikke få nok. Viktor var ret uimponeret over turen, så han fik lov til at nøjes med en enkelt.Viktor blev udskrevet med peroral ampicillin i dag og er totalt i hopla. Han kommer i vuggestue på onsdag, og så har vi aftalt at han ikke bliver syg igen i denne vinter.
6.marts
Morgenen efter start på iv behandling med ampicillin vågnede Viktor og lignede sig selv igen - det var en stor lettelse for os alle sammen. Nu går vi her hjemme og giver ham iv selv, og nyder at han er fræk igen.
Viktor holder øje med storesøster igen, med sygehustøj og venflon..
4.marts
Haemophilus influenzae i ørepodningen - tre dage på iv-ampicillin, så må vi håbe der snart sker noget.
3.marts
Viktor og far er på skejby, Viktor har nu snart været syg i en uge. Han havde over 40 graders feber fra fredag til mandag før hans tumpede forældre fik spurgt en rigtig læge om hvad der skulle ske med ham. Jesper sendte ham sporenstregs på Skejby sygehus hvor de ikke fandt den forventede lungebetændelse, men derimod en kombination af influenza type A i svælget, mellemørene fyldt med pus og forværring i hans astma...Viktor blev udskrevet i går, og indlagt igen i dag, fordi vi undrede os over at der ikke skete fremskridt efter to døgns penicillinbehandling. Nu er der sket det at han har fået taget et hold blodprøver med nær normale infektionstal, og så er han blevet sat på inhalation ventoline hver anden time til det vender...
Sigrid er selvfølgelig også syg - så denne uge har Anna og jeg præsteret tre dages arbejde tilsammen på vores respektive arbejdspladser...og Sigrid har været halvanden dag i sin nye børnehave.
2.marts
Sigrid havde sin første dag i børnehuset Birkehaven i dag, og hun gik glad og kækt rundt og sagde til alle hun mødte: Hej, jeg hedder Sigrid, hvad hedder du? Hun var kun en anelse træt da hun kom hjem fra børnehaven.
25.og 26 februar
Sigrids 3års fødselsdag blev fejret på behørig vis med besøg af fem børn og tre voksne fra radisestuen i Rudgaarden om fredagen og besøg af Mormor og Morfar om lørdagen. Der var planlagt lidt flere aktiviteter, men det blev aflyst fordi lillebror var syg. Sigrid syntes det var specielt slemt lørdag formiddag, hvor hun ikke kunne forstå hvorfor Franciska ikke kom som aftalt (det havde vi lige glemt at fortælle hende at vi havde aflyst pga Viktors sygdom)
Sigrid trøster syge Viktor
19-23.februar
Anders var i Washington DC på kongress, og Anna, Sigrid og Viktor var i Sønderjylland i weekenden og alene hjemme mandag til torsdag.
far poserer foran det hvide hus -(læg mærke til sikkerhedvagten på taget)